Den 12. marts 2025 viste data offentliggjort af Marubeni Corporation, at den samlede aluminiumslager i Japans tre største havne ved udgangen af februar 2025 var faldet til 313.400 tons, et fald på 3,5 % i forhold til den foregående måned og et nyt lavpunkt siden september 2022. Blandt dem har Yokohama Havn en lagerbeholdning på 133.400 tons (42,6 %), Nagoya Havn har 163.000 tons (52,0 %) og Osaka Havn har 17.000 tons (5,4 %). Disse data afspejler, at den globale aluminiumforsyningskæde undergår dybtgående tilpasninger, hvor geopolitiske risici og ændringer i den industrielle efterspørgsel bliver de centrale drivkræfter.
Den primære årsag til faldet i den japanske lagerbeholdning af aluminium er den uventede genopretning af den indenlandske efterspørgsel. Toyota, Honda og andre bilproducenter, der drog fordel af bølgen af elektrificering i bilindustrien, oplevede en stigning på 28 % i indkøb af aluminiumskomponenter til karrosseri i februar 2025 i forhold til året før, og Tesla Model Y's markedsandel i Japan steg til 12 %, hvilket yderligere øgede efterspørgslen. Derudover kræver den japanske regerings "Green Industry Revitalization Plan" en stigning på 40 % i brugen afaluminiumsmaterialeri byggebranchen inden 2027, hvilket tilskynder byggefirmaer til at hamstre på forhånd.
For det andet undergår den globale aluminiumhandel en strukturel transformation. På grund af muligheden for, at USA indfører told på importeret aluminium, accelererer japanske handlende transporten af aluminium til de sydøstasiatiske og europæiske markeder. Ifølge data fra Marubeni Corporation steg Japans aluminiumeksport til lande som Vietnam og Thailand med 57 % år-til-år fra januar til februar 2025, mens markedsandelen i USA faldt fra 18 % i 2024 til 9 %. Denne 'omvejseksport'-strategi har ført til en kontinuerlig udtømning af lagerbeholdninger i japanske havne.
Det samtidige fald i LME-aluminiumlagre (fald til 142.000 tons den 11. marts, det laveste niveau i næsten fem år) og faldet i det amerikanske dollarindeks til 104,15 point (12. marts) har også undertrykt de japanske importørers villighed til at genopfylde deres lager. Japan Aluminum Association anslår, at de nuværende importomkostninger er steget med 12 % sammenlignet med samme periode i 2024, mens den indenlandske spotpris på aluminium kun er steget en smule med 3 %. Den indsnævrende prisforskel har ført til, at virksomheder har en tendens til at forbruge lagerbeholdninger og udsætte indkøb.
På kort sigt, hvis lagerbeholdningen i japanske havne fortsætter med at falde til under 100.000 tons, kan det udløse en efterspørgsel efter genopfyldning af LME asiatiske leveringslagre og derved understøtte de internationale aluminiumpriser. På mellemlang til lang sigt skal der dog være opmærksomhed på tre risikopunkter: for det første kan justeringen af Indonesiens eksportafgiftspolitik for nikkelmalm påvirke produktionsomkostningerne for elektrolytisk aluminium; for det andet kan den pludselige ændring i handelspolitikken før det amerikanske valg føre til endnu en forstyrrelse af den globale aluminiumforsyningskæde; for det tredje kan frigivelseshastigheden for Kinas produktionskapacitet for elektrolytisk aluminium (forventes at stige med 4 millioner tons inden 2025) afhjælpe forsyningsmanglen.
Opslagstidspunkt: 18. marts 2025